Min vej til rigdom

ønskeliste 30 år

2010-06-22T12:19:00.000-07:00

Jeg ønsker mig:

Uldfilt i div farver
vandkande
mp3 lydbøger
gavekort til oplevelser
grillhandsker
suppeske
grydeske
blåbærplukker
pærekvædetræ
bær buske
weber grønsagskurv el. bakke
victorienox urtekniv
valhrona chokolade
thinkfun spil
ærnenæb (have)
grensaks
solide høje glas der kan være meget i
weber style 3 sæt redsskaber
mad specialiteter
mayer blomme balsamico eddike eller andre ediker
spiselige planter og frø (f.eks. kaffeplante, dværvbanan,kinesisk te)
saftkoger
bålkøkken trefod
gasvarmer til drivhus
sort morbær tre
fuglebad og bræt
kontorstol

blæse og have mel i munden med obligationer

2009-05-06T13:36:00.000-07:00

ok I har nok lagt mærke til der har været lidt bevægelse i renten
i november 2008 var kursen på mit boliglån i 85 mens den nu maj 09 er i 96
Jeg har tidligere overvejet at købe mit eget lån omkring de kurs 85 men gjorde det ikke.

Men næste gang den når derned skulle man gøre det for det giver mulighed for at blæse og have mel i munden.

Jeg køber obligationer (mit eget boliglån) til kurs 85 men indløser ikke.
falder de yderligere eller står stille kan jeg bare lave en ombytning og dermed er det bedre end at betale af til kurs 100.
stiger kursen derimod til 96 igen har jeg vundet 10 % skattefrit hvis jeg sælger.
Altså vinder jeg både hvis kursen går op eller ned.

at købe sine egne låneobligationer er altså en investering der er ok forrentet men med nærmest ingen risiko. man kan ikke blive fanget i en situation der er decideret dårlig, så længe man har købt obligationerne under kurs 90.

Hvad nu med aktierne?

2008-02-15T12:52:00.000-08:00

Hvis du der læser min blog lige nu sidder og tænker på: "er det nu jeg skal købe aktier eller hvad? de er jo faldet meget og bankerne siger de er billige" ja så vil jeg da godt komme med min mening ihvertfald :o)

Først vil jeg sige at det til alle tider er dit eget valg og ansvar hvad du gør så dan din egen mening. det er nemlig temmelig svært at spå om fremtiden.

Men jeg mener ikke du skal købe aktier endnu.

Hvorfor :

1: Situationen i usa er stadig ustabil og derfor kan aktier sagtens falde mere.
2: aktierne falder også ind i en lavkunjuktur og der er vi slet ikke endnu men dog på vej
3: Jeg mener det vender når alle er dødtrætte af aktier og alle tror ingen kan tjene penge på det lort. hører du "det kan ikke betale sig, kender du overhovedet nogen der har tjent penge" ja så er det tid. Når folk stadig snakker om "bundfiskeri" så er det ikke tid for så har de stadig nogle penge de godt vil tabe først.
4: dem der har gearet og ikke indløst endnu, de går også snart ned. - men jeg håber ikke folk har det for det har da slet ikke kunnet betale sig det sidste år.

Men skal man så sælge de aktier nu man ikke har nået at sælge?
Dette kan jeg ikke svare på for det afhænger af din strategi. umiddelbart skulle du jo have solgt den i august da jeg sagde det.... ok måske lidt ond kommentar ;-)

Jeg mener egentlig skaden er sket hvis du har stabile selvskaber du stadig tror på. De skal nok komme op igen på et eller andet tidspunkt.
Har du deri risiko aktier som, I dont know GN! /Lundbæk/nanocover/Banktralle/Vestas osv. Så hedder det kom ud mens tid er i min bog.

Hvis du bekymrede dig om min mening, så har du den nu :-)

Godt nytår - Biltanker

2008-01-12T05:29:00.000-08:00

Jeg kigger nogen gange vores budget igennem for at se om der nu er nogen ting vi ikke længere har brug for. Og ind i de kommer så at vi bataler mange penge for den bil vi kun bruger til indkøb og familiebesøg.
Jeg skal være ærlig og sige vi Kunne nok godt undvære den hvis det SKULLE være, men det ville koste os en masse tid og forberedelse til at gå til familiefester osv.
Og derfor har vi den. Vi sparer tid i hverdagen ved at købe ind i bilen i weekenden. Taget i betragtning enkeltbilletter til toget er dyrt og den lokale brugsen er MEGET dyr så er det nok begrænset hvor meget man egentlig sparer.

Men dertil kommer så også at vi ønsker at bilen skal holde så længe som muligt så vi ikke skal til at bruge penge på en ny. Derfor bruger vi den så lidt som muligt.
For en uge siden hvor det var snevejr skulle jeg aflevere nogle bøger på biblioteket i Silkeborg men jeg havde glemt dem hjemme så jeg skulle hente dem først.
Jeg diskuterede meget med mig selv om jeg ville tage bilen eller toge der gratis pga abonnementskort. Det var KOLDT men jeg besluttede til sidst at toget var bedst for så skulle jeg ikke køre på glatte veje og jeg kunne læse lidt på vejen.
Jeg kan kun foreslå at man selvom man har en bil benytter et gratis transportmiddel hvis det ikke er for besværligt. Turen ned til den lokale købmand kan klares på gåben og en rygsæk eller en cykel og cykeltasker. det tager ikke meget længere tid og det tælller i motions regnsskabet.

Derudover bliver jeg tit spurgt hvorfor jeg ikke kører på arbejde:
1: fordi jeg kan sove i toget men ikke i bilen når jeg kører
2: fordi jeg får motion til og fra det offentlige transportmiddel jeg ellers kunne glemme at få
3: fordi indkøb og reperation af bil er dyrt og det vil jeg helst undgå uforudsete udgifter på det.
4: Hvis jakob skulle parkere i Århus koster parkering næsten 1000kr om måneden så det alene næsten betaler hans togkort.
5: fordi der altid er køer på vejene så det er trals at køre.

penges værdi = forbrug?

2007-12-20T14:36:00.000-08:00

Nogle gange syns jeg det er svært at diskutere med folk der er opdraget til at tro at den eneste værdi penge har er ide du kan købe noget med dem. penge har ingen værdi på en bankkonto.
Penge er bedst brugt til forbrug. og det er jo NU man har brug for pengene.

Når man måder folk med de holdninger er det faktisk svært at forsvare hvorfor man har spinket og sparet for at betale alt gæld ned. Når huset er betalt ned aldrig vil låne i det igen, og generelt tænker i mindst mulige månedlige udgifter.

Når folk ikke forstår renters rente, er det svært.

Måske er det svært at begynde at spare op når man har 3 børn der er opdraget til at få alt de peger på. derfor skal man starte med at spare op inden man får børnene og købe så billigt et hus man stadig har råd til at spare op. Jo hurtigere man kommer igang, jo hurtigere har man masser af penge.

Men jeg har ikke en løsning. Ideer modtages gerne til hvordan man overbeviser folk

JP mener formue når man dør er lig disponeret forkert!

2007-12-20T12:45:00.000-08:00

Luksus-otium venter husejere

Denne artikel på jp er lidt mærkelig. Det er tydeligt at deres antagelser er noget anderledes end min, selvom det måske ved første øjekast virker fornuftigt det de siger.
Hvad er jeg så uenig i:

"Mange danskere - specielt husejere med stor friværdi - vil imidlertid kunne se frem til en ikke alene økonomisk tryg alderdom - de vil sandsynligvis også have sparet alt for meget op."

Kan man overhovede spare for meget op?
ja det er forfærdeligt hvis man kan lave for evigt at renter og børnene skal arve noget. Du kan jo bare give dine penge til velgørenhed så.

Problemet er ikke, at de har for mange penge, men de vil have utilsigtet mange penge som pensionister. Det var ikke tanken, at de skulle have haft så mange, for så ville de have disponeret anderledes tidligere i livet.

Så her kommer antagelsen i and man skal bruge den sidste krone den dag man dør.

Når man er yngre er det ikke særlig mange penge der skaber en stor formue som pensionist, pga renters rente.

Desuden Man kan sagtens blive rig inden man går på pension, så man også får noget ud af det før pensionen.

Snydes for oplevelser nu

Vi kommer til at opleve, at en voksende gruppe pensionister som minimum vil stå med deres hus som en overformue. Og dermed er de blevet snydt for en oplevelse i form af opsparet frihed, som de kunne have nydt på et tidligere tidspunkt i livet, men som de nu ikke får brugt.

Så nu er Penge = oplevelser?
der findes ikke gode oplevelser der ikke koster penge?

Det syldes vist kun mangel på keaktivitet.

Et ægtepar med en friværdi på fem mio. kr. i nutidskroner vil således kunne have et forbrug på 17.000 kr. om måneden efter skat i 25 år. Hvis deres bolig blot er to mio. kr. værd i nutidskroner, vil de kunne have 14.000 kr. om måneden til forbrug over 25 år, når pensionen tælles med.
Og hvad så hvis de lever i 26 år mens de er friske. så skal de jo flytte ud af det hus de ikke kan betale renter på. hvor fedt er det? er valget flytte ud af hus eller lade arvinger overtage gældfrit hus, ved jeg godt hvad jeg vælger.

Hvis det er et problem at man har for stor formue så se sådan på det:
1: Man kan jo gå på pension tidligere så.
2: Vil man gerne bruge den sidste krone og så leve 5 år længere? er det så ikke bedre at dø med lidt formue.
3: Renters rente betyder at man får rigtig mange penge af sig selv hvorimod man mister indkomst ved at låne alt fordi det koster renter at låne penge. Sparer man op har man flere penge til forbrug end hvis man låner til alt.
4: Man får ikke bedre oplevelser bare fordi man smider flere penge efter dem. man kan godt have et udemærket liv uden at svinebruge penge til højre og venstre. Der er mindst lige så god en oplevels at klippe 20kr's julepynt med ens børn, som at købe 80kr's royal copenhagen messing julepynt (ja jeg har royal copen hagen julepynt købt på udsalg)

Julegave indkøb i November

2007-11-26T06:47:00.000-08:00

Jeg har været igang med at købe julegaver i november for jeg vil ikke belaste budgettet i dec. med den slags. det er nemlig rart at have penge til overs i dec. man kan bruge til januarudslag.

Det gode ved først i november er at man faktisk kan finde ting på tilbud. Det kan betyde at vi kan give rimelig flotte gaver der koster meget lidt.
Ja vi kan ikke følge folks ønskesedler og vi man kan dårligt bytte gaverne, men det syns jeg også er lidt forkert at regne med folk gør, så kan man jo ligesågodt give folk kontanter. hvor sjovt var det lige...
Nej jeg ved godt min holdning til jul er lidt speciel. jeg gider ikke det der materialistiske noget hvor man får at vide lige præcis hvilken gave man skal give nogen. Kunne de ikke bare købe den ting selv hvis de viste de gerne ville have den.
Jeg syns det bedste ved julen er at blive overrasket af en gave, og derfor ber jeg ikke om ønskelister.

Et andet sparetip er at udnytte en hobby som julegave.
f.eks. os der tager billeder, giver billeder af børnene i familien til deres forældre og bedsteforældre. rigtigt billigt og en personlig gave de sætter pris på. Vi gjorde det sidste år og er blevet bedt om det igen i år så det var da en success.

Man kan også give folk nogle luksus madvarer som gode eddiker hvis de er til den slags. Hold øje med om tingene kommer på tilbud og slå til når de er der. man behøver ikke købe alle tingene på en gang.

Hvis du har folk i familien der er fattigere end dig selv kan du også foreslå om i ikke skal droppe julegaverne eller lave dem symbolske f.eks. 0-50kr i værdi så man finder en eller anden lille ting i Tiger. og jeg forstår heller ikke hvorfor man ikke kan give børn blyanter hvis de nu er pæne og virker?

Har du nogle andre gode råd eller meninger om mine råd, så skriv endelig.

Kun kreditforeningsgæld tilbage

2007-11-26T06:34:00.000-08:00

I sidste uge fik vi overført 24k til min mor så vores gæld til hende er væk og vi er gældfri (udover lige kreditforeningen, bare fordi man skylder totalkredit 980.000 skal man ikke hænge sig i den slags detaljer ;-) )

Så altså vi er tilbage til det billigste af alle lån. Det føles helt godt at være gældfri :-)
Da målet iår var at ryde den slags gæld af vejen iår og min mor havde givet deadline til januar 08, er det helt godt at betale hende af i november 07.
Ikke flere kommentarer om at hvis vi er så rige, hvorfor har hun så ikke fået hendes penge... Ja det har du så nu mor :-)

Så skal jeg til at tænke over hvad næste års mål skal være...
hmmm jeg skal have forøget aktiekapitalen med 150k og jakob skal have et kørekort. Det er vist ambitiøse nok mål for næste år. Ja det har jeg jo til nytår at tænke over.
Kan i have en god dag :-)

Hvordan vælger man sit hus

2007-10-03T02:14:00.000-07:00

Lidt i forlængelse af igår vil jeg komme med nogle ideer om hvilket hus man kan tjene mest på at købe.
Jeg betrager huset i et rent investeringsøjemed.

Igår fandt vi ud af at hvis huspriserne stiger 10% er det bedst at købe så dyrt et hus som muligt.
men idag stiger 3 mio kroners alm. huse i de større byerikke 10% for det virker som om 3 mio er smærtegrænsen for de fleste huskøbere.
Dette er ikke altid tilfældet for de billigere huse lidt længere uden for de større byer. Disse huse kan koste helt ned til det halve af hvad et hus i byen koster, så der er god plads til en stigning selvom huset ER mindre værd en et hus i byen.
Hvis du vil købe et hus uden for byerne der er undervurderet skal du kigge på følgende ting:

Valg af by:
1: Kig på byer max 25km uden for en større by - men gerne inden for en anden kommunegrænse
2: Infrastrukturen til den større dyr by skal være iorden. Hovedveje/motorveje tæt på (eller planlagt vej) og en togbane eller fornuftig offentlig transport er et stort plus.
3: Byen skal have nogle basale ting som skole, pasning af børn, indkøbsmuligheder.
4: naturområder tæt på er også et plus.
5: de gennerelle priser skal være væsentligt under prisen i den større by, så der er en prisstigning at hente.
6: der foregår nybyggeri i byen.

Valg af hus:
1: Huset skal være i forholdsvis god stand eller du skal selv kunne fixe det
2: Husets beliggenhed i byen skal være i orden - ikke togbane eller hovedvej op til soveværelsesvinduet og ikke langt uden for byen
3: huset skal ikke koste væsentligt mere end de lignende huse i området med mindre der er en RIGTIG god grund.

Hvis du kan finde en by og et hus der lever op til de fleste af disse ting er du rimelig sikker på dit hus også idag stiger i værdi, selvom resten af markedet falder.

Og 10% stigning af et billigt hus er bedre end 5% fald af et dyrt hus. og du har fordelen af en lavere husleje og derfor større flexibilitet.

Dyrt eller billigt hus

2007-10-02T14:07:00.000-07:00

Jeg har tænkt på om det bedst kan betale sig at købe så dyrt et hus som muligt eller om et billigt hus er bedre. Så jeg syns vi skal lave beregningerne sammen:

Antagelser:
Huspriser stiger med 10% årligt (skattefrit)
Aktier stiger med 10% årligt (skatteprocent 43)
En husejer kan maximalt ligge 15.000 til betaling af hus om måneden
Kontanter: 200.000
låneudgifter kommer fra nykredit.
Ejendomsværdiskat beregnes på 70% af husets værdi.

Dyrt hus:
Pris på hus: 3.000.000 kr
Lån: afdragsfrihed fastforrentet
Netto ydelse lån: 10.700
udbetaling: 200.000
Ejendomsværdiskat: 1800 kr pr måned
I alt: 12500 pr måned
Investeres i aktier pr måned: 0 kr

Billigt Hus:
Pris på hus: 1.500.000 kr
Lån: afdragsfrihed fastforrentet
Netto ydelse lån: 4.900
udbetaling: 200.000
Ejendomsværdiskat: 900 kr pr måned
I alt: 5.800 kr pr måned
Investeres i aktier pr måned: 6700 kr

Efter 5 år:

Dyrt hus:
Pris på hus: 4.830.000 kr
Fortjeneste: 1.830.000 kr
udgifter: 750.000 kr
reel Fortjeneste: 1.080.000 kr eller: 18.000kr pr måned

Billigt hus:
Pris på hus: 2.420.000 kr
Fortjeneste: 920.000 kr
udgifter: 350.000 kr
reel Fortjeneste: 570.000 kr eller: 9500 kr pr måned
Aktie værdier ca: 460.000 kr efter skat eller: 7600 kr pr måned
ialt reel fortjeneste: 1.030.000 kr

På grund af beskatning kan vi se de billige hus faktisk giver den laveste gevindst, men det er meget lidt.
Derfor
Det giver omtrent det samme om man køber et dyrt eller billigt hus. Fordelen ved det billige hus er dog at det er en mere sikker investering, f.ek.s hvis man bliver arbejdsløs osv, men den med at det giver større prisstininger i det dyre hus holder ikke. Det giver nærmest det samme at lave investering i aktier.

En bankdames fornemmelser

2007-09-30T02:30:00.000-07:00

Jeg var til en familiefest igår hvor en af gæsterne var ansat i en bank.
På et tidspunkt kom samtalen ind på huspriser og vi spurgte hende hvordan folk kunne betale de dyre huse i f.eks. Århus og København og de andre større provinsbyer.

Det hun sagde var lidt at en øjenåbner:
Hun sagde frit citeret"Hvorfor tror du så mange bliver skilt? det er fordi det ikke sjovt er når man ikke kan gå i biografen, ud at spise eller tage på ferie engang imellem, for de penge er der IKKE." Og hun sagde at det kan godt være der ikke er så mange tvangsauktioner og skildsmisser, "men det kommer..."
Derudover kom folk åbenbart ind og VILLE have det hus de så på, om de havde råd eller ej. Vil banken ikke give lånet kan de få det et andet sted.
De rigtig dyre huse bliver købt af folk der har haft ejerlejligheder de har tjent på.
Det lød også på hende som om det var ret normalt at folks økonomi var sådan. Hun sagde om jakob og jeg at det faktisk var rart med kunder som os (man ikkke kan sælge noget til, men som er temmelig stabile økonomist), for "de andre har man så mange af!"

Jobsøgning CV fortsat

2007-09-25T23:35:00.000-07:00

Igår havde jeg den fornøjelse at søge CV'er igennem for at finde en kandidat til en ingeniørstilling.
Det var meget interessant fordi de giver et indblik i hvad man som arbejdsskiver kigger efter.

Vi søger en person til en specialist stilling. Det er nogle meget specielle kvalifikationer der ikker er mange af men heller ikke så mange jobs. - der bliver uddannet flere end der er brug for så de folk sidder i andre stillinger.

Så jeg kigger på den relevante CV bank og leder efter nogen der gerne vil dette og som har haft kurserne.

Det jeg lægger mærke til er at mange CV'ere er meget brede og det er svært at finde ud af hvad kandidaterne gerne vil. Hvis de har skrevet hvad de gerne vil så er det med bemærkningen, "..mindre kan også gøre det". Nej jeg vil ikke kontakte en person hvis jeg var "mindre...". Afgræns ønskerne for som virksomhed ønsker jeg en person der er fokuseret, ellers er det spild af min tid. Så hellere oprette flere CVer med forskellige ønsker.

Der er også masser af aldeles irelevant information som jeg hellere vil vide til en samtale.
Hvis du spiller i et rockband så er det kun relevant for min screening hvis jeg faktisk har brug for de kvalifigationer det giver og du ønsker at bruge det i dit arbejde.

Derudover mangler jeg information om hvorvidt en person kunne tænke sig at flytte til en anden region for at tage et godt arbejde. Mange skriver vi søger hele danmark. men gør de faktisk det. er de faktisk villige til at flytte til jylland selvom de bor i københavn.
En bemærkning som "Jeg er villig til at flytte for det gode jobtilbud" vil få mig til at undlade at sortere folk fra der kommer langvejsfra. Det gør jeg ellers automatisk.

Når vi bruger CV søgninger er det for at finde den "perfekte" kandidat. Specialisten der kan og vil det vi har brug for. Med perfekt mener jeg har lyst til at arbejde med det vi har og har et minimumskendskab til teknologierne.

Det er ihvertfald det der får mig til at gemme og udskrive CV'et.

1: Har de kvalifikationer inden for det jeg har brug for.
2: Vil de gerne det jeg vil have dem til - Dette skal stå i introduktionsteksten.

Jeg vender nok tilbage med mere erfaring fra vores ansættelsesrunder.

Indkøb

2007-09-05T04:04:00.000-07:00

Da vi boede i Aalborg, 5 minuter fra en fakta, handlede vi ind hver dag før aftensmad, incl søndag for der havde fakta jo også åben. Fakta har masser af skrammel, så det blev også til lidt impulskøb engang imellem.

Nu da vi er flyttet i hus "out in the middle of noware" kan vi ikke bare handle ind hver dag.
Men der er også godt.
Vi handler ind lørdag formiddag og kører til en af de nærliggende større byer. Der er proceduren, først ind i Fakta og handle de varer der er gode og billige der. Så ind i netto og handle de varer der er gode og billige der. Først derefter ind i enten Løvbjerg eller Kvickly for at købe de ekstra ting vi ikke kunne få i fakta eller netto.
Da alle indkøbende foregår inden for 1-2 timer kan vi stadig huske et impulskøb i netto, når vi er i kvickly og derfor syns vi, vi har spildt nok penge på ting så vi køber ikke rigtigt noget unødigt her. Resultatet er vi kun køber impulskøb som en alm. hverdag. men det sker nu kun 1 gang om ugen istedet for 7.
Denne måde sparer os både rigtig meget tid i hverdagen, men også rigtig mange penge på impulskøb eller overbetaling af varer, fordi vi først handler de billige steder. Transportmæssigt er det også praktisk kun at køre turen 1 gang istedet for flere gange i ugen.

jobsøgning - CV

2007-09-03T11:16:00.000-07:00

For omkring 6 måneder siden fik jeg min nuværende job, men før var jeg arbejdsløs/freelancer i 4 måneder hvor jeg søgte arbejde.
Det job jeg har nu er lidt af et ønskejob. jeg er blevet ekspert i billedbehandling/mønstergenkendelse, og det er ret godt gået at få en forskerlignende stilling i billedbehandling når jeg er diplomingeniør.
Denne post handler om hvordan jeg bar mig ad i min jobsøgning.

Step 1: Skriv et godt CV
hvad er et godt CV spørger du?
jo et godt CV beskriver alle de ting du har lavet ved tidliger job/studiet som er relevant for det job du søger. og det beskriver slet ikke hvad der er irellevant eller hvad du ikke vil lave.

Hvis du gerne vil være forsker og IKKE programmør som du har erfaring i så skal du ikke skrive at du har programmeret det og det. nej du har udtænkt det og det.
Har du haft 5 forskellige korte sommerferiejob gennem din uddannelse som f.eks. postbud, pakket æg på fabrik osv, så skal du nævne de 1-3 mest relevante men ikke uddybe det med mindre de har direkte kvalificeret dig til det job du søger. Ved et firma der laver æggesorteringsmaskiner er "pakke æg på fabrik" relevant men ellers er det nok ikke.

Når du har beskrevet din studieerfaring og erhvervserfaring fornuftigt. skal du tænke over dine 3 vigtigste kvalifigationer. det kan være genial til matematik, formand for orginisation, udenlandsstudieophold, erfaring i noget specielt osv. de 3 vigtigste ting på dit CV som skælder dig ud. Disse 3 ting beskriver du på 1 linie of fremhæver det aller øverst på side 1.
Når en arbejdsskiver ser dit cv ved du at han/hun ser disse 3 ting, han skal ikke lede efter det.

Nu skulle alt være relevant på dit CV. Er ALLE linier i CV'et noget der er positivt om dig iforhold til dit ønskejob? husk CV'et skal heller ikke være for langt for så risikere du at alt det virkelig gode bliver skjult af det mere ligegyldige. så helst kun 2 sider. og få nogen til at læse det og spørge ville de ansætte dig til beskriv stillingsindhold i ønskejob.

Hvis du har et pænt billede af dig selv skal du også includere dette på dit cv, så de kan få en fornemmelse af hvem du er. Det er en god ide hvis du får taget et portræt hvor du er udstråler kompetance for jobbet. Et billede taget til en våd fest er ikke lige sagen.

Jeg skal nok ligge mit CV op som eksempel.

Step 2: Læg cv i cv-databaser.
Du vil jo gerne headhuntes så derfor læg dit cv på alle de relevante cv databaser. er du IT ingeniør er dit CV på jobnet ret ligegyldigt. der er næsten ingen der bruger jobnet til at søge efter medarbejdere. For systemet er ikke særligt fleksibelt. men læg da noget op, det behøver bare ikke være særlig godt. På jobnet er det godt at eksperimentere lidt med den personlige beskrivelse.

På de mere seriøse sites genbruger du alle de gode ting du har skrevet i dit papir CV.
Overskriften skal efter min mening indeholde
1 -2 kvaliteter som strukturet, specifik erfaring osv
Ønsket jobtitel.

du skal ikke skrive "søger udfordringer" for det er ret intetsigende. og du ska ikke skrive du er nyuddannet for så er det for nemt at tænke problem, han/hun skal oplæres for meget det har vi ikke tid til.

i beskrivelsen skal du være kreativ. du skal være firma orienteret.
ikke noget med så gjorde jeg det, så arbejdede jeg der, så skiftede jeg job osv.
Du skal foreslå hvad du kan lave i den nye virksomhed. hvilke problemer kan du løse osv.
hvad du Har lavet er ligegyldigt her, det er interessant hvad du KAN lave.

Du skal henvende dig direkte til læseren med dine bedste sider som:

Er du træt af at lede efter:

- Skruktureret tilgang til design, dokumentation og projektstyring.

- En person der faktisk kan forstå en kompleks problemstilling og opstille algoritmer der VIRKER.

- Analytisk og kreativ indgangsvinkel til udvikling på dit projekt, så det kan blive endnu bedre.

- Erfaring i ....

- Selvstændig opsøgning af den nødventige viden.

Så skal du overveje mig.

og så nogle liniers information om dig selv. men ikke for langt.

Det du skriver skal selfølgelig have hold i virkeligheden, men du skal også fremhæve sig selv som den kvalitetsmedarbejder du er. Dette modtagerorienterede cv er meget mere effektivt end de standart cv'er der ellers ligger rundt omkring.

Det er en rigtig god ide at ligge et cv op på forekellige cv databaser, og det er en god ide at de er forskellige så, du kan prøve lidt af. mange har en statistik så du kan se hvor mange der har set dit cv. Ser ingen cv'et skal du nok lave det om. Derudover er det en god ide at forny indholdet ca. en gang om måneden.

Vores budget

2007-09-03T11:13:00.001-07:00

Da vi nu er færdige med studiegælden har jeg revideret vores budget.

vores budget:
faste udgifter:
forsikring, vægtafgift, licens, el, varme, vand, fagforening, A-kasse, internet, ejendomsskat, dk-hostmaster:
6.950kr pr måned
huslån i kreditforening:
6.650 kr pr måned

ialt faste udgifter:
13.600 kr pr måned.

Vi får omkring 19.oookr udbetalt hver så det giver 37.ooo kr om måneden der går ind på kontoen.

For at tage højde for uforudsete udgifter forhøjer vi faste udgifter til 15.000 og det giver en buffer pr. måned på 1.400kr.

Når de faste udgifter er betalt er vores rådighedsbeløb:
22.000 kr

ifølge 50% ideen jeg snakkede om lægger vi halvdelen væk til opsparing.
opsparing:
11.000

Tilbage til variable udgifter:
11.000

De "faste" variable udgifter pr måned er:
4.000kr til mad
3.300kr til transport fordi vi så godt kan lide toget og pendlerkort er dyrt

ialt variable udgifter:
7.300 kr pr måned

Det giver 3.600 til sjov, tøj, bøger osv.

Faste udgifter hver måned total er:
20.900

Det vil sige vores faste udgifter er mere end den enes løn, så vi er afhængige af 2 indkomster i en eller anden grad.
Forskellen er dog kun omkring 2000 og hvis den ene ikke skal have pendlerkort redder det næsten beløbet.
Men får den der ikke får løn dagpenge, er der overskud igen, så vi er rimelig godt dægget ind hvis den ene af os mister vores arbejde.

Studielån væk

2007-09-02T13:16:00.001-07:00

I fredags betalte vi de rasterende 13300kr på vores studielån. Nu har jeg kun et 25k lån til min mor, og lånet i huset. det er rigtig rart at have studielånet væk. og det nedsætter vores månedlige udgifter med 800kr. Dermed er de faste udgofte omkring 14.000.

Jeg har været en anelse deprimeret over at vi ikke sparede nok op, selvom vi faktisk havde tilbagebetalt 70k i studegæld siden april.
Jakob og jeg havde nogle modstridende interesser der sagde at jeg ville undgå at bruge penge overhovedet mens jakob ikke mener man skal vente med at leve livet til man bliver 40.
Så jeg havde en snak med browsem coatchen.
Det blev jeg enig med mig selv om at hvis vi sparer 50% op af vores rådighedsbeløb op efter faste udgifter så vil det være et rimeligt beløb. Får vi lønforhøjelser skal vi bare stadig spare 50% af rådighedsbeløbet op. Jakob syns også det er en ok ide.

Jeg har nu, efter kraftig opfordring fra browsem sat banken til automatisk at overføre 11.000 til min opsparingskonto startende 1. okt.
Så vi er godt på vej til at blive automatisk millionære :-)
Vi bliver også ved med at betale 15k over på budgetkontoen så der er lidt opsparing her til uforudsete udgifter.

Jakob har forresten fået lønforhøjelse fra august så de ekstra penge blev også lige smidt på studelånet. Det er en god fornemmelse når man bliver studielån gældfri.

Jakob og jeg har en aftale om at når en gæld er blevet betalt ned får vi 1% af gældens originale værdi til at bruge på hvad vi vil, som belønning.
Det vil sige vi har 800kr for studiegælden som vi skal tænke over hvad vi vil bruge til.
Når vores hus er tilbage betalt, får vi 10.000 så det bliver nok til en ferie, men der er jo længe til endnu. Nu har vi de 800kr vi rigtig kan hygge os med :-)

Aktienedtur

2007-08-16T04:30:00.000-07:00

Så er der aktienedtur igen.
og den store diskussion er jo så er dette noget vedvarrende eller et bump på vejen som de 3 tidligere. Dem Bjarke og jeg også har kaldt troet var krak.

Og selv vil jeg blive ved med at mane krak selvom jeg ikke havde ret de sidste 3 gange.
og hvorfor så det:
Hvis kurserne skal stige er der kun 1 ting der er vigtigt: Penge.
Har folk flere penge at putte i markedet? alt andet er LIGEGYLDIGT.

Bankerne
og så vi hører om banker med fejlslagne lån.
vi hører om banker der øger indlån til højere renter for at have penge at låne ud.
vi hører om manglende likvilitet i markedet, og centralbankerne pumper flere penge ud, samtidig med at de lader renterne stige.
Det er altså klart at bankerne har begrænset med penge.

De private
Folk har belånt deres friværdi de sidste par på og sikkert allerede købt masser af aktier for dem. bankerne har også reklameret for det, eller at sætte friværdien ind op pensionsopsparingen hvor den også kommer i aktier. dette har forlænget aktieopturen. mere tilførsel af penge.
Grunden til folk gør der er vist også for at "beskytte deres friværd", men vil de så ikke bare fortsætte nu vi ved boligmarkedet falder?
Nej for det sidste år har aktiemarkedet været turbulent og renterne er steget. så man skal tjene mere på aktierne for at betale renterne, men det går dårligere for aktierne. ergo vil folk nok tænke sig lidt mere om før de låner penge i boligen til det. Dem der vil det, har gjort det er mit gæt.

Euroinvestor
Kigger man på euroinvester snakker folk herinde om hvordan de ikke har flere penge at købe "billige aktier for" det er i sig selv jo et faretegn.

Og masser af private er allerede i aktiemarkedet, så der er ikke så mange nye der kan komme til - hvor skal de også få pengene fra, de har jo lige været til forbrugsfest og lånt penge i deres friværdi til tilbygninger eller nyt køkken, så de har nu en høj boligydelse.
Det vi hører fra håndværkerne er jo også at jo der er stadig gang i den, for ordrebogen har været fyldt længe, men der komme ikke så mange flere nye ordrer ind -> folk vil ikke længere låne penge.

Virksomhederne og aktier
Desuden løgger man mærke til at gode nyheder ikke længere har samme effekt. nz (min yndlingsaktie) kommer med nu skal vi mindske kraft produkt, der kan bliver rigtig stort: aktien falder...
Andre kommer med gode rengskaber: aktierne falder.
men ikke alle kommer med gode resultater. bankerne er pressede over boligmarkedet og så forplanter det sig til resten af virksomhederne.
Folk er så småt også ved at at blive fyret: TDC, turntool, TI, DR, Motorola osv.

Kostolany siger vi ser et krak 1 år efter renterne sættes op. det er nu 1,5 år siden, så vi er ved at være der.

Mit råd: det er et glimrende tidspunkt at sælge, vi er stadig tæt på toppen så sælg alle kortsigtede investeringer. behold kun hvad I alligevel vil beholde over 5 år endnu.
Hvis DU er inde endnu, så er vi stadig kun nogle få % nede så se at komme af med aktierne, nu før alle de gearde bliver nød til at sælge. hvis DU har været inde de sidste 2 år så skulle dit afkast sagtens kunne holde til de par procents tab du har haft endtil nu.
Skal du bruge pengene inden for de næste 2-3 år så sælg.

NB husk af det kan ikke betale sig at sælge aktier for at købe dem 10% længere nede hvis du har tjent mere end 20% på dem da du så bare skal betale skat af gevindsten og SKAT derfor æder din gevindst.

hvad koster huser egentlig?

2007-01-16T07:56:00.000-08:00

I sommers købte vi vores hus, som vi havde fundet januar 2006.
kontantprisen var 1.25 0.000kr og vi ville kun have realkreditlån. altså kunne vi låne de 80% som var 1.000.000 i totalkredit. resten af udgifterne skulle vi lægge kontant.
Hvor meget er det så? de 250.0000?

Vi blev lidt overrasket over hvor mange penge diverse udgifter kan løbe op i når man køber et hus.

Advokat: 10.000kr - nogen er billigere
ejerskifteforsikring. 4.750kr - ja det var før de lavede dem om
tinglysning af skøde 4450kr
tinglysning obl.lån 6400kr
Bankens hjælp 2500kr
stiftelse obl. lån 2000kr
tingbogsattest 250kr
flyttegebyr telefon 500kr
evt kuponrente 9668kr - aner ikke hvad det er, men vi har betalt det til totalkredit
kurtage mv obl.lån 1800kr

ialt ca 42.000 som vi skulle have kontant.

Derudover skal man betale
Ejendomsskat
forskiring af hus 3200

bliv rig for en 50er

2006-12-22T15:32:00.000-08:00

De bedste 50 kr jeg har brugt for at blive rig er på:

10kr:
"Vejen til rigdom og uafhengighed - Bliv milllionær på få år" af Bodo Schäfer
Jeg fandt den på biblioteksudsalg til 10kr. Man kan stadig låne den på forskellige biblioteker og det er meget anbefalesværdigt. Den fortæller om hvordan man bliver rig som Investor altså forholdsvis langsigtede investeringer. Den har også en psygologisk del hvor man bliver inprentet at "Jeg VIL være rig, og jeg BLIVER rig"
browsem har lånt min bog :-( ok jeg tror nok vi er enige om at deles lidt om den

40kr:
"PENGE-og kunsten at pleje dem" af Andre Kostolany.
en bog om spekulation i aktier. Det vil sige man har en ide om at der sker noget fremtiden og så køber og sælger man aktier after det. f.eks. efter konjukturene. kostolany kalder daytradere for kursgamblere og dem har han tydeligvis ikke særlig meget respekt for.
Også en rigtig god bog jeg fandt på bogudsalg til 40kr og her var jeg smart nok til at købe en kopi til browsem, så jeg kunne have min bog for mig selv ;-)

Sådan bliver man rig for 50kr.

hvad vil de værste 50kr så blive brugt på: penge og privatøkonomi. De har da ikke begreb om noget som helst. det blad koncenterer sig kun om hvordan vi får et størrer forbrug. hvilken alt for dyr bil er den bedste. ikke noget med, kan det nu betale sig at købe en dyr bil fremfor en brugt? Det er et ok blad at få lidt ideer fra men lån det på biblioteket og tag hvad de skriver med et gran salt.

"Det har aldrig været så billigt at låne penge"

2006-12-22T14:47:00.000-08:00

Har du nogen sinde hørt det?

Det har jeg.
"4% lån i huset er så billigt at det ikke kan betale sig ikke at tage", det er den generelle holdning. "Lån ALT det du kan det bliver ALDRIG billiger."

Idag er 5% lån mere aktuelle og hvor billigt er det så med et 5% fastforrentet 30 års lån?
hvis man låner 1.000.000 kr ved totalkredit ender man med at have betalt 2.100.000kr tilbage før skat.
Men det er jo før skat siger du så jeg kan jo slippe for de 33% der er fradrag.
Renterne er 970.000kr og 33% af det er 320.100 som du kan trække fra i skat, hvilket vil sige skattevæsenet betaler 33% af dine renter. og du skal selv betale 649.900kr.

Det vil sige du bataler 1.779.900kr tilbage for at låne 1 mio. Det er næsten det dobbelte.

Jeg syns faktisk godt det kan betale sig ikke at låne pengen.
780.000 kr efter skat kunne du lave fedt for i flere år. Man skal være meget dygtig til investeringer for at skaffe så mange penge efter skat. Selv hvis man kunne spare bare 200.000 af disse penge var det jo en årslån efter skat. du kunne holde et år fri for disse penge.

Hvis du skal låne til et hus så tænk over om der er andre alternativer. du er velkommen til at skrive en kommentar, så vil jeg gerne fortælle om de aktuelle muligheder. f.eks. 20års lån.

Kan opsparing betale sig?

2006-12-22T13:55:00.000-08:00

På mit tidligere arbejde var der en ingeniør der sagde at

"Hvis man skal spare op til alting kan man først få det man vil have når man bliver 60-70år"

Det var en interessant holdning, specielt fra en ingeniør da man må formode at en ingeniør kan regne! og derfor handler det nok mere om at han aldrig har regnet på det eller ikke forstår det.
Det er self. også svært for banker, udlejlingsvirksomheder osv. prøver at overbevise folk om at sådan er det, enda også nogle gange ens egne forældre fordi de heller ikke ved bedre.

Sådan er det bare ikke.

Hvis du låner penge, betaler du renter og disse penge er SPILDT. Penge kunne istedet være havnet i din opsparing, og derudover forrentes opsparingen til din fordel.

Hvis man køber et fladskærmsfjernsyn til 15.000 og låner pengene ved f.eks. pengenautomaten.dk
kan man idag betale det tilbage med 381kr om måneden i 60 måneder(5 år)
Betyder det så at man skal vente 5 år Hvis man skal spare op til fjernsynet?

Lad os se. Hvis man har 400kr tilovers om måneden kan man spare dem op. så når man 15.000 10.000- 15.000 efter 2,5 år hvis pengene forrentes med 2%, og derudover er fjernsynet nok faldet i pris så man behøver måske kun vente 2 år.

Altså NEJ, det tager kun den halve tid.

hvor mange penge har man så betalt til penge automaten hvis man tager lånet? 22.860kr
Man har betalt næsten 23000 for et fjernsyn der koster 15000.
Godav mit navn er pengeautomaten jeg har et særdeles dårligt tilbud til dig!

Hvis man låner pengene har man bundet de 400kr til den betaling i 5 år og kan derfor i 5 år ikke købe andet for dem, mens man kun har bundet dem i 2,5 år hvis man sparer dem op.
Når lånet er betalt af kan man 5 år efter købe et 15000 kroners anlæg og låne pengene igen.
Hvis man havde sparet de 400kr op kunne man også købe et 15000kroners anlæg men man køber det kontant.

Jeg har sammenlignet resultatet:

Lån:
efter 5 år har man
- fjernsyn
-anlæg

efter 10 år har man
- fjernsyn
- anlæg

Opsparing :

efter 5 år har man
- fjernsyn
-anlæg

efter 10 år har man
-fjernsyn
- anlæg
- 30000 til at bruge på noget andet.

Hvis du er 30 når du køber fjernsynet ville du have anlæg og fjernsyn når du er 35år uanset om du sparer op eller låner, men når du er 40 kan du have langt mere hvis du havde sparet pengene op! Ergo du får ikke først det du vil have når du er 70. Du skal vente med den første ting du køber og så blive ved med at spare pengene op efter købet, så får du flere ting hurtigere end hvis du låner pengene.

Obligations kursus 5 - Spekulation i BoligLån

2006-12-21T06:15:00.000-08:00

Nu kommer vi til den interessante og noget utraditionelle del af dette kursus, nemlig spekulation i boliglån.
Der er sikkert nogen af jer der siger, det er da ikke utraditionelt bankerne snakker da hele tiden om konvertering osv.
JA de gør for det er en STOR fordel for DEM. Jeg vil snakke om hvad der er til fordel for DIG.
Konvertering er bankernes måde at hive store gebyrer ud af folk, men det er ikke målet med denne side at gøre bankerne rige, det er målet med denne side at gøre OS rige.
Bankfucking med browsems pæne ord!

Vi har gennemgået principperne bag obligationer og det virker jo altsammen smart og man kan tjene mange penge på den slags. Boliglån er den anden side. Dem der låner penge betaler dem der har obligationerne de mange penge. IKKE særlig fedt når man nu vil være rig.
Say after me: Renter er noget man får og noget man undgår at skulle betale.

Desværre er huspriserne så høje at det sjældent er muligt at købe huse kontant, derfor skal vi istedet minimere de renter vi betaler.

Dette gøres ved at betale lånet HURTIGERE ned end man skal.

man sparer flere penge op end man allerede betaler af på lånet, som man gemmer til at betale af på huset.

Hvis renterne falder i fremtiden skal man når obligationen stiger til over kurs 100 indfri lånet til kurs 100 og optage et nyt til lavere rente. og self. lave dette lån så lille som muligt. Dette er også hvad bankerne rådgiver om. Man skal sørge for det er noget over kurs 100 for at det betyder noget, da det er her fortjenesten for dig ligger. Flexlån er self også glimrende her.

Hvis renterne stiger i fremtiden skal man optage et lån med så lavt et afdrag som muligt (afdragsfri 30års lån fastforrentede) og som har så lang afbetalingstid som muligt for at det varierer mest i kurs. Når renterne er steget vil kursen på obligationerne falde og her bruge man så de penge man sparer og dem man sparer op ved siden af til købe sine egne obligationer til den lavere kurs og bytte dem om med dem man har udstedt. Man opnår her at låne pengene til f.eks. kurs 93 men istedet for at betale dem tilbage til kurs 100 betaler man dem tilbage til kurs 89 f.eks. altså 11 kurspoint sparet. Det koster ca 1600 at bytte obligationer om så hvis man bytter ca. 40.000kr om ad gangen betaler de sparede renter gebyret dette år. fremtidige år er REN gevindst.
Bankerne vil sige du skal istedet omlægge dit lån så du får et nyt med en højere rente. Højere rente betyder større udgifter. Du skal indfri lånet når renten er højere. Hvis du er HELT sikker på renten vil falde igen Så kan du da godt omlægge hvis det kan betale sig med gebyrer, og du ikke har råd til at indfri hele dit lån NU.

Konklusion

Undgå lån overhovedet
Hvis kursen på dit obligationslån er noget over kurs 100, indfrier du til til kurs 100 og opretter et nyt til lavere rente.
Hvis kursen på dit obligationslån er under kurs 100 sparer du 40.000kr sammen og ombytter obligationerne til aktuel kurs.

pensionsopsparing eller investering med frie midler

2006-12-21T05:58:00.000-08:00

Har du tænkt over om du vil spare op via en persionsopsparing eller via frie midler?
Bankerne ved godt hvad de synes, Pension self. De får jo masser af penge for at administrere det...
men er det nu også fornuftigt?
de folk der snakker om det siger: ja men 15% skat er den laveste skatteprocent i danmark, hvilket er skatteprocenter på afkast på en pensionsopsparing.

Problemet er bare at det IKKE er den laveste skatteprocent. Den laveste skatteprocent er 0%.
Hvis du køber aktier for frie midler og først sælger dem når du skal pensioneres bliver du kun beskatte ved salget på de idag 28-43% skat der er på aktiegevindster. Taget i betragtning at aktier over 10år stiger gennemsnitligt 10% om året betaler man her slet ikke skat af de årlige renter, mens du skal betale 15% om året of de 10% hvilket giver et afkast på 8,5% istedet for 10%.

Hvornår skal man så vælge det ene og det andet?
Hvis man har kort tid til pensionen er det en fordel at man kan slippe for skat af de penge der indbetales på en ratepension og denne gevindst betyder mere end de mindre renter, men har man f.eks. 30 år til pensionen er man faktisk bedre tjent med at investere frie midler fordi størrelsen af renterne opvejer at de investerede penge ikke er fritaget for skat.

Specielt er det ikke en god ide at spare op via en pensionsopsparing hvis man også skal betale topskat når man pensioneres. Dette kan ske hvis ens pensionsopsparing er meget stor, hvis man har store renteindtægter ved siden af opsparingen, hvis man har indtægter fra lejeboligere osv.

Personligt regner jeg stærkt med at skulle betale topskat når jeg pensioneres, hvis ellers topskatten stadig findes!

Obligations kursus 4 - Valg af obligation

2006-10-13T06:18:00.000-07:00

Vi har tidligere gennemgået forskellige obligationstyper og jeg vil nu give eksempler på hvilke principper man kan investere efter.

Kort investeringshorisont (op til 5 år):
Renter falder i fremtiden
Hvis man tror renterne falder i fremtiden er den en god ide at købe længere statsobligationer med en lav kursværdi. Dermed for man mest glæde af at kurserne vil stige. Afdragsfri fastforrentede lån er også en mulighed.
Man bør ikke købe variabelt forrentede obligationer da renterne på dem kan falder så investeringen bliver dårliger med tiden.

Renter forbliver de samme eller man er usikker
Hvis man er usikker er det bedst at købe en fastforrentet eller statsobligation obligation under kurs 100 som udløber omkring enden af investeringshorisonten. Dette giver en garanteret forrentning af pengene der er højere end renterne på en bankkonto.
Man bør ikke købe variabelt forrentede obligationer da udbyttet er lavere, eller obligationer med meget lang løbetid da der er stor risiko i dem.

Renter striger i fremtiden
Hvis renterne stiger er det fornuftigt at købe en obligation med variable rente, eller en fastforrentet obligation under kurs 100 der udløber omkring slutningen af investeringshorisonten.
Køb ikke fastforrentedelån obligationer, afdragsfri obligationer, obligationer med lang løbetid og obligationer over kurs 100. Dette tidspunkt er det sværeste at købe obligationer i.

Lang investeringshorisont:
Du bør egentlig investere i aktier hvis din investeringshorisont er længere end 10 år... men det kommer der noget om senere.

Ved en lang investeringshorisont er det fornuftigt at købe obligationer der udløber omkring slutningen af investeringshorisonten. Renterne varierer meget over tid og derfor er den en smagssag hvilke typer obligationer man vil investere i.
Jeg vil nok købe obligationer med så lav kursværi som muligt fordi det er skattemæssigt fornuftigt. Det er en god ide at holde øje med kursen af obligationerne og sælge dem igen hvis de når over kurs 100, selvom det er før tid.

Hvis investeringshorisonten er 10 år kan man måske investere i 30 årige boliglåns obligationer og håbe at mange bliver indfriet før tid så man får en høj kursgevindst ud af det, hvorefter man sælger resten.

Obligations kursus 3 - Kreditforeningsobligationer

2006-10-13T05:21:00.000-07:00

Nu går vi igang med den lidt mere avancerede del af obligationsinvesteringer hvor vi snakker om de forskellige slags kreditforeningssobligationer. Kreditforeningsobligationer er generelt sværere at investere i fordi man skal være opmærksom på flere ting.

Typer af kreditforeningsobligationer

Fast forrentede lån
Flexlån
Garantilån
Afdragsfri lån

Fastforrentet lån
Denne obligation blver obtaget til en kurs under kurs 100 og der afdrages og udbetales renter hver 3. månede. Boligejeren der har obtaget lånet kan indfri lånet før tid til kurs 100 uanset den reele kursværdi så derfor kommer obligationen aldrig meget over kurs 100, uanset renten, fordi man regner med hvis renterne i samfundet er så lave, så konverterer boligejeren om. Dermed kan man også tænke at selvom man køber en 30års obligation så bor folk sjældent i deres hus i 30 år, gennemsnittet er vist 7 år så mange lån vil blive indfriet inden 10 år. Dette udmynter sig i at flere obligationer end normalt bliver udtrukket (til kurs 100).

Flexlån
Denne obligationstype har en lavere effektiv rente end fastforrentede lån, og kurværdien ligger under og tæt på kurs 100. Renten på en flexlånsobligation bliver justeret med et fast interval og renten der ligger sig op af nationalbankens renteniveau. Investering i flexlån giver en lavere rente her og nu end fastforrentede lån, men hvis renterne stiger følger renten med op, hvis du har købt obligationen kan den effektive rente faktisk stige. Dette er jo en fordel hvis du tror renter vil stige i fremtiden, for så er du rimelig sigret, mens du risikere at tabe penge ved investering i mange andre typer obligationer.
Flexlån afdrages løbende til kurs 100 hvert kvartal, og det kan indfries før tid af boligejeren til kurs 100.

Garantilån
Garantilån er en hybrid mellem flexlån og fastforrentede lån, hvor renten er variabel men max kan komme op på et aftalt renteloft. Renten er højere end et flexlån og lavere end et tilsvarende fastforrentet ved købstidspunktet. Kursværdien svinger mindre end et fastforrentet lån og mere end et flexlån. Hvis et garantilån indfries for tidligt indfries det til kurs 105, så derfor kan det forekomme at kursen kommer over kurs 100 ved dette lån. Der afdrages og betales renter hver 3 måneder.

Afdragsfritlån
Alle ovenstående obligationstyper kan optræde som afdragsfri. Hvis obligationen er afdragsfri har det en lavere kurs og svingere mere i kursværdi end den tilsvarende ikke afdragsfrit obligation. Normalt er lån ikke afdragsfrit i hele perioden så jeg tror en del obligationer indfries løbende uanset hvad.

Afdragning og Indfrielse af lån før tid fra boligejers side
Alle af en type obligationer er i en pulje ved kreditforeningerne. det betyder at du ikke kan vide hvem du har lånt dine penge til. Når et lån afdrages eller obligationerne indfries før tid sker afviklingen af de tilsvarende obligationer via lodtrækning for den enkelte obligation. Denne puljefordeling går også at risikoen hvis investoren hvis en boligejer kommer på tvangsauktion er meget lille, fordi tabet kan fordeles på mange.

Eks.
Henning er lånehaj. Folk kommer til han for at låne penge og for at låne ham penge.
Gudrun vil gerne låne 1000kr og hun betaler de 500 om 1 år og de 500 året efter. Det samme vil Helle.
Janni vil gerne låne Henning 1000kr og det vil Poul også. Henning formidler så lånene videre til Gudrun og Helle. Han har ikke en ordning med at Gudrun f.eks. har lånt pengene af Poul. Hvis Gudrun betaler alle 1000kr tilbage efter 1 år, istedet at vente 1 år mere med de sidste 500kr, trækker henning lod om hvem af Janni og Poul der skal have penge tilbage før tid. dette kan så ske for hver 100kr. Janni får f.eks. de 200kr tilbage før hun regner med og Poul for de 300kr tilbage før tid.
Dette spræder samtidig risikone for Janni og Poul hvis Helle ikke kan betale sin gæld.

Mig og obligationer

2006-10-13T04:53:00.000-07:00

Nu jeg skriver obligationskursus så er det måske en god ide jeg faktisk også fortæller lidt om min historie i obligationsinvesteringer:

Min mor har altid investeret i obligationer og jeg har fra jeg var 10år været med i banken for at investere hendes og mine penge.
Det startede altid med at hun kiggede på teksttv om morgenen iløbet af et par uger og hvis hun syntes kurserne var gode = lave så gik hun i banken denne dag.
Vi gik så i banken og købte nogle realkreditsobligationer med en høj effektiv rente. Hun investerede mest i obligationer med lang løbetid for både jeg og hun havde jo tid nok.
Realkreditsobligationer begyndte så at irritere hende fordi de hele tiden blev udtrukket så de skulle geninvesteres, så derfor begyndte vi at investere i statsobligationer istedet.
Da jeg blev myndig havde jeg derfor nogle penge i obligationer, og jeg var på et tidspunkt i banken hvor jeg købte nogle skibsrederiobligationer til kurs 95 og 5% i rente. Da renter de næste år falgt soglte jeg dem 2-3 år efter til kurs 102. det var lige 7 kurspoint skattefrit til mig :-)
Jeg begyndte så også at interessere mig for aktier, men har altid haft lidt penge i obligationer som en lidt mere sikker investering.
F.eks. har jeg en lidt mere speciel ASK obligation nu som er 4% men hvor overskydende renter bliver konverteret til højere kurs, og kursgevindst er jo skattefrit.

Min seneste obligationsinteresse, er fra den anden side af sagen nemlig spegulation i kreditsforeningsobligationerne i vores hus. Nu tænker du nok konvertering af lån - men nej det er faktisk ikke helt det jeg mener. vent og se.

Obligations kursus 2 - Løbetid, Kurs og renter

2006-10-13T03:40:00.000-07:00

I sidste blog forklarede jeg hvad en obligation var og hvilke typer man støder på.
For at investere i obligationer skal man dog tænke på flere ting.
Det er vigtigt at være klar over sin investeringshorisont og hvilken risiko man er villig til at løbe hvis man skal bruge pengene før udløbsdatoen. I beskrivelserne går jeg ud fra investering i statsobligationer, selvom det meste også gør sig gældende for kreditforeningsobligationer.

Ud fra dette vil jeg beskrive tanker bag:

Kursudvikling og renten
Investeringshorison
Beskatning

Kursen på en obligation svinger iforhold til det generelle renteniveau i samfundet men generelt nærmer den sig kurs 100 jo tættere på udløbstiden man kommer.
Hvis renteniveaet i samfundet stod stille i 10 år ville en obligation med 10 års løbetid købt til kurs 90 typisk stige et kurspoint hvert år.

Effektiv rente og kurværdi
Nu er det sådan at uanset den nominelle rente så er den effektive rente på obligationer med lignende løbetid næsten ens, og dette udlignes via kursværdien. Hvis renteniveauet i samfundet f.eks. er 4% så vil en 2% obligation have en kursværdi noget under kurs 100 for at man istedet for renter for stor kursværdistigning. Hvis obligationen nominelt er 8% så vil kursen være over kurs 100 fordi man så mister kursværdi mens man istedet får større renter.

Renteudviklingen og kurs og løbetid
Hvis renterne i samfundet stiger bevirker det at den effektive rente niveau ligger sig efter dette og derfor falder kurserne for at opveje dette. Falder renterne i samfundet stiger kurserne. Dette Kursudsving er afhængigt af løbetiden på obligationen. Jo tættere på udløbsdatoen jo mindre svinger kursen på obligationen. Altså svinger en 30 års obligation væsentligt mere i kurs end en obligation der udløber om 5 år selvom nominel rente er den samme.

Eks 1. Sikker investering
Du har 20.000 du ikke skal bruge nu, men om 2 år. Du købe obligationer der udløber om 2 år med en effektiv rente på måske 5%. Du ved hvad der sker. om 2 år får du pengene udbetale og i mellemtiden får du den aftalte rente. Dette er en investering med yderst lav risiko.

Eks 2. Usikker investering
Du har 20.000 du ikke skal bruge nu, men om 2 år. Så kan du købe obligationer der udløber om 30 år til kurs 95 og 5% i nominel rente (nominel værdi 21000). Du regner derfor med at sælge obligationerne igen om 2 år når du skal bruge pengene. Renteindtekten i perioden er 2100kr.
Hvis rente niveauet er det samme om 2 år får du den effektive rente du har købt obligationerne til. hvilket er en lille kursstigning plus de 2100kr i renter.
Stiger renteniveauet meget i de 2 år kan du risikere at kursen falder til 90 og deror sælger du nu obligationerne og får 18.900 kr ud mens har fået 2100kr i renter i perioden. du har tabt 1100kr i kursværdi og fået 2100kr i renter, altså har du faktisk kun tjent 1000.
Falder renterne meget i perioden kan kursen måske komme op i 99. derfor sælger du dine opbliationer til 20800 og har derfor tjent 800kr + de 2100kr i renter = 2900kr.

Investeringshorisont
Som eksemplerne ovenfor viser skal man tænke over sin investeringshorisont for at få en sikker investering i obligationer, og købe obligationer med en løbetid der matcher denne horisont. Hvis man tør gamble på renteudviklingen kan man self også investere efter dette og købe obligationer med længere løbetid end ens investeringshorisont. En gambling vil være at man tror renteniveauet FALDER under det det er ved køb af obligationerne.

Obligationer og skat
Renter på obligationer beskattes som almindelig inkomst mens kursværdistigninger på obligationer er skattefri. Kursværditab på obligationer kan så heller ikke trækkes fra i skat. Derfor er det mit princip at man ikke skal købe en obligation over kurs 100 for man mister penge på det. Kurserne afspejler kun lidt denne forskel fordi virksomheder beskattes ens, ligegyldigt om det er kursgevindst eller renter.

Obligations kursus 1 - Typer af obligationer

2006-10-13T02:50:00.000-07:00

Efter kraftig opfordring fra browsem vil jeg her forklare principperne bag investering i obligationer:

En obligation er et lånebevis, hvilket vil sige man reelt har lånt penge ud, typisk til enten private, staten eller virksomheder.
Når lånet udløber udbetales pengene derfor til dig. Dette sker til den nominelle værdi hvilket er det samme som kurs 100.
Når man køber en obligation køber man den til en kurs og den har en nominel rente og en udløbsdato.

Kursen er den pris du skal betale for at låne 100kr ud.
Jeg beskriver begræberne med et eksempel:

Jens mangler 950 kr som han kan betale tilbage on 2 år.
Knud vil gerne låne Jens pengene men siger: "hvis du skal have 950kr af mig idag har du faktisk lånt 1000kr af mig som jeg skal have tilbage om 2 år" altså lånet udstedes til kurs 95%, "samtidig vil jeg have 5% i rente om året af de 1000kr, så om 1 år skal du give mig 50kr og om 2 år de 1050kr." Jens godtager dette.
Havde Knud udstedt en obligation for de 1000 kr havde 1000 kr været den nominelle værdi svarende til kurs 100 som er pengene der skal tilbagebetales, lånet har en løbetid på 2 år, og en nominel rente på 5%.
Den effektive rente er den forrentning Knud reelt får af sine penge når han låner 950kr ud og får 1100kr igen. Han har tjent 150kr på lånet (950/150) hvilket svarer til ca 16% ialt så hans årlige effektive rente er 8%.

der er mange forskellige slags opbligationer men for nemheds skyld vil jeg holde mig til:

Statsobligationer og lignende
Kreditforeningssopblgationer

Statsobligationer er staten eller andre der låner penge hvor hele beløber udbetales når lånet udløber. Renterne udbetales typisk 1 gang om året. Situatione svarer meget godt til eksemplet med Jens og Knud ovenfor.

Kreditforeningssobligationer er typisk obligationer med pant i fast egendom. Dette er de obligationer der udstedes når en privat køber et hus og vil låne de 80% af husets værdi.
Det specielle ved disse obligationer er at de udbetales løbende. Hver 3 måneder afdrager boligejeren på lånet, og derfor udtrækkes nogen af obligationerne til kurs 100 før udløbstiden. Meningen med udløbstiden er så bare at fortælle at dette år er der simpelthen ikke flere penge tilbage at udbetale. Renterne udbetales sammen med afdragende hver 3 måneder.

Fordelen ved statsobligationer er at du låner pengene ud, du får løbende renter og når lånet udløber har du pengene igen. Derfor skal du ikke bruge så meget tid og kurtage på at reinvestere pengen, og du ved precis hvornår du har dem igen.

Ved kreditforeningsopligationer får du pengene og renter løbende og det kan være godt hvis du skal bruge pengene løbende - skal du lave af pengene og stadig have dem bedre forrentet end en bankkonto så er det en fordel af de investeres sådan.

Hvorfor Investering

2006-10-13T02:43:00.000-07:00

Jeg har besluttet at blive rig. Det er en misforståelse at det ikke kan lade sig gøre for almindelige mennesker. faktisk er det simpelt og det kræver bare lidt tålmodighed og vilje. I denne blog vil jeg fortælle om de forskellige ideer jeg har til investering mv, og fortælle om investeringsobjekter.
Jeg håber du vil finde det interessant og vil tage opfordringen op til også at beslutte at og DU bliver rig :-)